Home Tags Posts tagged with "webshop"

I ledtog med dagens konference: Digital innovation i livsstilsbranchen, har FDIH netop offentliggjort at udenlandske webshops henter årligt op mod 4 mia. kr. alene på tøj, sko og smykker. Det er næsten en tredjedel af danskernes e-handel i den varekategori.

Danskerne køber oftere tøj, sko og smykker på nettet end andre varer. Set fra da danske detailhandleres og webshopejernes side er det derfor meget uheldigt, at den udenlandske e-handel i den varekategori fortsat stiger, og kun 57 pct. shopper på danske webshops.

Inden for tøj, sko og smykker svarer det til en digital grænsehandel for 3,8 mia. kr. i 2014. Det viser sig også i top 15 over de mest populære netbutikker, hvor 4 ud af 5 er udenlandske butikker med tyske Zalando i spidsen.

”Danskerne er vilde med at købe mode - og livsstilsprodukter online, og det er derfor lidt skræmmende, at op mod halvdelen af det salg går til udenlandske konkurrenter. Vi konstaterer, at mange danske livsstilsvirksomheder taber terræn på et marked, der domineres af udenlandske konkurrenter. Derfor har vi sat branchen under lup i denne særudgave af FDIH e-handelsanalyse,” fastslår Annette Falberg, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

Hovedtal fra brancheanalysen – tøj, sko og smykker 2015
Ud af danskernes samlede forbrug i de 13 vigtigste varekategorier på 364 mia. kr., udgør e-handlen godt 20 pct. med en omsætning på 74 mia.kr. i 2014.

E-handel spiller altså en afgørende rolle i dagens detailhandel, ikke mindst inden for salget af tøj, sko og smykker. Kategorien står for 18 pct. af det samlede antal e-handler, og det er dermed den oftest handlede varekategori på nettet. Danskerne købte varer og tjenesteydelser 132 mio. gange i 2014, hvor tøj, sko og smykker stod for over 25 mio. køb på nettet i 2014.

E-handelskøb udgør godt 12 mia. kr. eller over en fjerdedel af den samlede omsætning både online og offline på 44 mia. kr. i varekategorien Tøj, Sko og Smykker.

 

Miinto.dk har siden 2009 givet kvinder og mænd fashionitems og modetøj, og nu viser interne undersøgelser, at det er kvinderne der shopper igennem. Men de shopper ikke kun til dem selv – det er deres mænd der bliver forkælet.

I en pressemeddelelse udsendt i går, fremgik det at forbrugsmønstrene og handelstrafikken på Miinto.dk har ændret sig, og der er opstået nye tendenser. Herretøjssektionen har mærket mere trafik og øget salg i årets første kvartalsregnskaber, og Miinto har analyseret sig frem til en plausibel forklaring på tallene.

Kvindetendens
En stereotyp opfattelse siger, at kvinder er shopaholics og ikke kan styre deres konsumeristiske tendenser på nettets mange shoppefora.
Men bare fordi kvinder, efter den stereotype opfattelse, klikker ”betal” i højere grad end mænd gør, så er der voksende salg i herresektionen. Ud fra nyligt formidlede analyser samt interne undersøgelse af Miinto’s egne salgsstatistikker fremgår det, at kvinder køber tøj til deres mænd medens de shopper til dem selv.

Nye undersøgelser [..] viser en stor vækst i antallet af kvinder – med størstedelen bosiddende i Jylland – der køber tøj fra sitets herresektioner. Hele 30% af Miinto’s omsætning af herremodesektionen i første kvartal af 2014 kom fra kvinder” fremgår det af pressemeddelelsen fra PRD Agency og Miinto.

Kvinder der ser på og shopper bestemte kvindebrands i Premium og/eller Mid Market segmentet, klikker gerne videre til samme segmentsektion i Miinto’s herrebrandafdeling. Det er denne stigning i Miintos kvartalssalgstal, som de nye analyser tager afsæt i. Kvinder sørger for dem selv og dernæst deres mænd.

Nye Forbrugsmønstre og tilrettelagt markedsføring
Af Miinto’s interne undersøgelse synes klare shoppemønstre at fremstå, hvor kvinder, som kigger på brands som Baum und Pferdgarten, Malene Birger eller Sofie Schnnor, har stor sandsynlighed for, at klikke videre til herrebrands som Mads Nørgaard, Hugo Boss og New Balance til mænd.
Det er nogle tendenser som er værd at tilrettelægge markedsføring efter, og her har Miinto planlagt at være på forkant med den stigende købetrend.

De nye tal afslører et forbrugsmønster, som vi ikke har set meget til før nu, men som vi vil fokusere på. I takt med at vi er i gang med at optimere vores herresektion, vil vi i højere grad – og via forskellige kommunikative kanaler – tænke kvinder ind som en del af målgruppen for at forøge vores tøjsalg til herresektionen på miinto.dk.” Siger Konrad Kierklo, group COO og co-founder af Miinto.

E-commerce platformen med de to i’er ønsker fortsat udvikling i denne tendens, og ved at implementere markedsføring målrettet kvinder, som ønsker at forkæle deres mænd, forsøger Miinto at genere den kvindelige shoppetrafik videre til herresektionen. Samtidig aktiveres Miinto’s business intelligence algoritme, således produktanbefalingerne til de handlende kvinder i højere grad bliver herretøjsprodukter. Dette sker, såfremt algoritmen beregner en stor sandsynlighed for match af kvinden og herretøjskøb.

Trends og tendenser i et konstant foranderligt forbrugersamfund fordre, at virksomheder og brands bør tilpasse sig og udvikle parallelt med forbrugeradfærden.

Måske køber kvinderne herretøj til deres kærester, måske køber de boyfriend-jeans, caps og oversized denim skjorter til dem selv – uanset bevæggrunde, har kvinder skabt en synlig trend som fashionbrands bør have med på tegnebrættene i marketingsafdelingerne.

Hold dig opdateret - Følg os her:

Seneste

0
Når du skal have fragtet noget, er det naturligvis alfa og omega, at det når frem i ét stykke, uden skrammer, pletter eller ridser....