Redaktionen
Teamet som bringer dig de bedste nyheder indenfor e-handel.
Shopsonline består af et alsidigt og drivkraftigt team, som i fællesskab og samarbejde bringer dig de vigtigste nyheder i og omkring e-handel.
Co-founder – Sisse Melsen
Min rolle hos Shopsonline består af alt lige fra skribent og idemand til community manager og kaffebringer. Vi er stadigvæk en lille organisation og det er en nødvendighed, at kunne skifte imellem forskellige roller i løbet af få minutter. Jeg har studeret på TEKO og har speciale i Branding Management & Entrepreneurship.
Jeg ved at Shopsonline har muligheden for at positionere sig som det bedste og mest attraktive medie indenfor ecommerce, og netop dette potentiale er drivkraften bag hele værket.
Co-founder – Daniel Glassow Friis Laursen
Jeg er founder af Trendsonline.dk, der er danmarks største netmedie for Startups. Jeg er co-founder af Shopsonline.dk der er det nyeste projekt med fokus på en anden gruppe iværksættere end startups. Jeg mener ikke de får den kredit og omtale i de danske medier som de burde og derfor er Shopsonline.dk et vigtigt projekt for mig.
Kommunikation og Mediestrategi – Josefine Benedikte Sandst
Jeg har siden lanceringen af Shopsonline skrevet artikler og samarbejdet med Sisse om content på nyhedssitet. Jeg har for ganske nylig haft min gang ved TEKO Design & Business, hvor læste min professionsbachelor med speciale i Communication & Media strategy. Mine nuværende beskæftigelser ved Shopsonline.dk dækker over en skribenttitel og solidt og godt researcharbejde, derudover er jeg desuden beskæftiget med samme arbejdsopgaver ved Trendsonline.dk.
Business Developer – Jesper Hvejsel
Jeg har arbejdet med e-commerce siden 2006 og er founder hos Firtal Web som i dag driver en række webshops, blandt andet Made4men.dk og Helsebixen.dk. Jeg er den faglige kompetence som sikrer at vi holder snuden i e-commerce sporet og kan bringe alle de nyheder der er interessante for e-commerce.
Brand Manager & Editor – Line Vinther
Jeg har hos Shopsonline fået æren af, at opstarte et nyt projekt i samarbejde med Sisse. Et projekt, som ikke er set før indenfor e-commerce, og derfor et projekt, som vil udfylde det tomme hul, som vi mener, at der er i markedet. Udover mit arbejde hos Shopsonline studerer jeg Branding & Marketings Management på TEKO, og med den baggrund er min opgave ydermere at få Shopsonline frem i søgelyset, så vi kan blive et attraktivt og velkendt medie.
Journalist & Redaktionel ansvarlig - Camilla Uldahl
Jeg er blevet en såkaldt ”blæksprutte” på Shopsonline.dk. Jeg arbejder primært med research, artikelskrivning, korrektur og event dækning. Hos et startup som Shopsonline er der altid meget der skal igangsættes, så mine kompetencer indenfor den digitale verden bliver kontinuerligt udvidet.
Ved siden af Shopsonline studerer jeg Multimediedesign med speciale indenfor online kommunikation og e-commerce.







